BFA A-kasse

Med fast samarbejde med 4 forskellige fagforeninger er BFA A-kasse en alsidig organisation, der varetager dagpengeudbetaling, rådgivning og hjælp til jobsøgning for mange forskellige medlemmer. Din baggrund er typisk inden for rørarbejde, malerbranchen, fiskeri eller underholdning, når du vælger BFA som din A-kasse.

Kender du BFA A-kasse?

BFA A-kasse står for Byggefagenes Arbejdsløshedskasse, som er en A-kasse for de fire forbund:

  • Blik- og Rørarbejderforbundet
  • Malerforbundet
  • Fiskernes Forbund
  • Dansk Artist Forbund

Medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet arbejder blandt andet som blikkenslagere, rørlæggere, VVS-montører og skorstensfejere. Malerforbundets medlemmer er typisk bygningsmalere, vognmalere eller skilteteknikere, mens Fiskernes Forbund arbejder for partsfiskere og selvstændige erhvervsfiskere. Dansk Artist Forbund er fagforening for personer, der er beskæftiget inden for underholdningsbranchen.

Pr. 1. januar 2021 fusionerer BFA A-kasse med El-fagenes A-kasse. Det øger medlemstallet til ca. 37.000 medlemmer, og inkluderer Dansk El-forbund som det femte forbund, der er tilknyttet Byggefagenes A-kasse.

Hvem er med i A-kassen?

A-kassen dækker fire forbund, fem pr. 1. januar 2021, og har derfor en stor variation i medlemsprofilerne. Medlemmer tilknyttet fagforeningen for Blik- og Rørarbejdere beskæftiger sig med alt inden for VVS. Typiske stillingsbetegnelser er VVS-montør og blikkenslagere.

Medlemmerne i A-kassen, der er medlem af fagforbundet for malere og fiskere, varetager maleropgaver og fiskeri, mens den kommende sammenslutning af El-fagenes A-kasse og BFA A-kasse betyder en medlemsstigning af elektrikere og teknikere. Dansk Artist Forbunds medlemmer arbejder inden for underholdningsbranchen og inkluderer alle artister, solister og personer, der arbejder professionelt med underholdning, musik og scenekunst.

Overvejer du at blive medlem af BFA A-kasse?

De forskellige regler omkring dagpenge og udbetaling kan være relevante for dig at kende, inden du søger optagelse i BFA A-kasse. Læs mere om reglerne for:

  • Indkomstkrav
  • Dagpengeperiode
  • Nyuddannede
  • Jobsøgning
  • Rådighed

Indkomstkrav

Du skal som både deltids- og fuldtidsforsikret i BFA A-kasse have en min. gennemsnitlig indkomst pr. måned de sidste 3 år for at være berettiget til dagpenge. Satserne fornyes hver d. 1. januar.

Dagpengeperiode

Inden for 3 år kan du udbetalt dagpenge sammenlagt maksimalt 2 år. Perioden udregnes som klippekort med i alt 3.848 timer. Hver udbetaling ’koster’ et klip.

Nyuddannede

Hvis du søger optagelse i BFA A-kasse seneste 14 dage efter din afsluttede uddannelse, vil du kunne få udbetalt dagpenge efter 1 måned og 1 dag.

Jobsøgning

Én gang om ugen skal du, mens du er ledig, gå online og bekræfte din jobsøgning på Jobnet.dk. Manglende bekræftelse kan resultere i mistede ret til dagpenge i en periode.

Rådighed

Under hele din ledighed skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette gælder også, selv om du deltager i tilbud, og det er ikke tilladt at forbeholde din arbejdskraft til én arbejdsgiver eller sæsonarbejde.

Hvad er kontingentprisen?

Der er forskellige satser for A-kasse kontingentet afhængigt af, om du også er medlem af én af de tilknyttede fagforeninger og hvilken. Hvis du udelukkende ønsker medlemskab af A-kassen, koster det ca. 500 kr. om måneden. Kontingentet trækkes automatisk fra på din skatteseddel, så du ikke skal betale skat af de 500 kr. hver måned. Dette gælder også, hvis du samtidig er medlem af én af A-kassens fagforeninger.

Som medlem af A-kassen får du udover dagpenge ved arbejdsløshed en række andre ydelser:

  • Adgang til jobportal
  • Hjælp til jobsøgning
  • Juridisk rådgivning
  • Medlemsfordele

Jobportalen giver direkte adgang til Danmarks største jobdatabase, og du kan oprette en jobsøgningsagent, der holder øje med relevante job for dig. Du kan få vejledning og kurser i jobsøgning. Når du er ledig formidler BFA A-kasse en gratis 6 ugers jobrettet uddannelse, som kan øge dine chancer for at komme i job.

Juridisk rådgivning omkring dagpengeregler, opsigelse og afskedigelse varetages dels af A-kassen, dels af din fagforening. Hvis du har et kombineret medlemskab af A-kasse og fagforening kan du nyde medlemsfordele i form af rabatter, tilbud og gratis entre til forskellige arrangementer.

Sådan melder du dig ind i BFA A-kasse

Der er overordnede to måder at melde dig ind i A-kassen hos BFA: Direkte via hjemmesiden eller via din fagforening. Uanset hvilken af de to måder, du vælger, skal du være medlem af én af de samarbejdende fagforeninger. Tilmeldingen via hjemmesiden foregår elektronisk, hvor du verificeres med dit NemID. Vælger du at tilmelde dig gennem din fagforening, kan du gøre det gennem tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads eller kontakte din fagforenings lokale afdeling.